11-01-2013

Januar 2013

Så er vi kommet godt gennem jul og nytår. Alle dyrerne har det godt og hundene har taget postyret omkring nytår i stiv arm.

Jeg har været lidt overmodig, og meldt collierne + Zita til Rallyprøver og LP 1 her i april / maj. Så det er bare at komme videre med træningen. Men de flytter sig flot i øjeblikket, så det er sjovt.

Vi fik gedekid i december. Desværrre forløb det hele ikke så godt, vi mistede en ged og 4 kid. Men 3 levende og frække kid har vi da ude i stalden, og de har det godt. De voksne geder har det også fint nu, men det har været en hård tid for dem, så de trænger til forkælelse i år. De skal have fred og masser af mad, inden de skal bukkes igen i efteråret.

Fårene er flyttet ind. 8 spelsaufår, der forhåbentlig venter lam i april. De skulle have noget tid at falde til, men nu kommer de tillidsfuldt, og de er super søde.

Jeg skal nok snart få taget billeder af det hele og dele med jer. Jeg er helt klar til at tage hul på et nyt år ;) Jeg glæder mig til 2013