27-05-2013

Opsamling 27/5

Tja... Det er altså ikke hver gang jeg har haft husket at gå ind og skrive, for der er sket meget gennem foråret.

Vi har været afsted til endnu en Lp prøve i Tollerklubben... tja ingen store historier at skrive om der. Det var en hyggelig dag. Riki var trukket. Han er begyndt at stikke af i øvelserne, og det vil jeg ikke risikere til en prøve. Lindsey fik en 2. præmie med 143 point. Desværre misforstod hun mig i dækken, og rejste sig og gik med Rødmer

Bliss fik forbedret sit resultat fra Ølstykke, lavede en del rigtigt flot, men mangler lidt.
Vi har også været ude til endnu en Rally prøve i Hvalsø, men der var helt vildt mange forstyrrelser, Lindsey og Bliss var i løb hvilket Riki var en del påvirket af. Men Lindsey fik da en pind hjem.
Og... Så er de unge jo fotograferet på både hofter og albuer. Alle 3 havde de fineste albuer med 0 Cool

Luca havde flotte A-hofter og Bliss havde ok B-hofter. Men Rikis billeder rystede og chokerede mig totalt, og gjorde dagen sort. Han havde haft et brud på den venstre hofte, den var vokset skævt sammen og resultatet er nu en E-hofte Chokeret Jeg har grædt mange gange, og kan ikke forstå det kan lade sig gøre. Dyrlægen mente, det kunne være under fødslen... Heldigvis giver det ham ingen gener. Han er opstartet glucosamin som forebyggelse, og han spæner rundt som han altid har gjort. Men agilityhund, Det bliver han aldrig Usikker Heldigvis kan vi lave så meget andet sammen